Kamphundeforedrag

Den 09/11-09 havde Silkeborg Dyrehospital arrangeret et foredrag ved hundeejerinstruktør og adfærdsbehandler Hanne Maria Friborg. Aftenens tema var de hunde som for tiden bliver omtalt i medierne og som diskuteres af politikere. På Silkeborg dyrehospital følte vi et behov for at komme med et indlæg til en debat vi finder usaglig, og vi mærkede også et behov fra vores klienter - både dem der føler sig set skævt til på grund af deres valg af hunderace, og de som er blevet forskrækkede over at høre nogle hunderacer de egentlig ikke kender så meget til, blive omtalt som dræbermaskiner.

Hanne Maria Friborg

Hanne Friborg er uddannet hos adfærdsforsker Roger Abrantes og har grundlagt "Hundeskolen Trofast", hvor hun tilbyder adfærdsbehandling og forskellige træningshold. På mange hundeskoler og træningssteder er kamp- og muskelhunde ikke længere velkomne, men det er de på "Hundeskolen Trofast". Tidligere var de på hold med andre racer, men nu har kamp- og muskelhunde deres egne hold idet ejerne til de andre racer var blevet forskrækkede over de mange negative udtalelser, de har hørt om kamp- og muskelhunde. Hanne mener at det er vigtigt at kamp- og muskelhundene og deres ejere ikke udelukkes fra træning. Det er her ejerne kan få den viden og hundene den træning samt socialisering, som gør at hundene bliver veltilpassede.

Kamp- og muskelhunde

Hanne startede aftenen med at forklare om kamp- og muskelhundenes oprindelse og de arbejdsopgaver, de var fremavlet til. Hun havde valgt forskellige racer ud, som hun gennemgik baggrund og temperament på. De fleste af racerne er avlet til kamp med f.eks. tyre og man har så siden brugt nogle af racerne til hundekamp. Racerne er dog ikke blevet ikke blevet brugt til dette i årevis, med undtagelse af den herhjemme ulovlige Pit Bull Terrier. Man har i avlen altid prioriteret, at hundene kan håndteres og indgå i familielivet - hundene kunne være en vigtig indtægtskilde, som blev plejet og passet. Man var bestemt ikke interesseret i, at hundene kom til skade i kampene. Hanne understreger, at fordi en kamp- eller muskelhund har vist intolerance overfor andre hunde eller dyr, er det ikke ensbetydende med, at den som det næste går til angreb på mennesker. I vores tid og også i vores lille land, er interessen for hundekamp blusset op i visse miljøer og her bekymrer man sig sjældent om hundenes ve og vel og om de får skader. Det er heller ikke her man finder racerne med stamtavle, men snarere hunde som er importeret fra f.eks. Polen. Hundene opdrættes på "hundefabrikker", de er ofte taget for tidligt fra moren og deres søskende, hvilket giver problemer med helbredet og deres sind. Ikke alle hvalpe overlever turen til de lande, de er blevet solgt til. Hanne beskriver hvalpene som stærkt traumatiserede og siger, at det ikke er mærkeligt at disse hunde kan ende med en afvigende adfærd. Hun understreger at hundene ikke er født hverken onde eller aggressive. Der er i pressen blevet tegnet et billede af hundene som sygeligt angrebslystne, men som Hanne sagde, så kommer det ikke på forsiden af aviserne når en jagthund tager en kanin, marsvin eller kat - selvom det er mindst lige så sandsynligt som at kamp- eller muskelhunden gør det. Lige som jagthunde ved luftning bør havde line på for at undgå de går på jagt af sig selv, bør kamp- og muskelhundene have line på for at undgå konflikter med andre hunde. Hanne fortalte, hvad hun prioriterer i træningen med kamp- og muskelhunde - det er vigtigt at de har en god kontakt til ejer. Man skal have stor indføling når man træner med hundene. Man opnår intet ved at være fysisk hård ved dem, idet de på trods af deres stærke udseende er ganske bløde. Der er en portion terrier i en del af racerne og det kræver at man sørger for at hunden synes godt om træningen.

Nye racer i Danmark

Dernæst fortalte Hanne om de racer som hun frygter, kan komme til at give problemer i fremtiden. Det drejer sig om racer, der hører til gruppen af vogtende hyrdehunde. En del racer som hører til denne gruppe er ganske almindelige herhjemme bla. Rottweiler, Briard og Skt. Bernhards hund, men nu er racer fra Syd- og Østeuropa og Asien kommet til Danmark. På trods af navnet er hundenes arbejdsopgave ikke at hyrde får og kvæg, men at beskytte disse mod trusler som findes i de bjergområder hvor får og kvæg holdes. Truslerne kan være ulve, bjørne og tyve, altså også mennesker! Hundene er skabt til at slå truslerne ihjel, så de ikke vender tilbage. Det siger sig selv, at det kræver en stærk, modig og stædig hund at slå en ulv eller bjørn ihjel. Afhængig af racen vejer hundene op til 90-100 kg. Hundenes instinkter er intakte og ikke "tyndet ud" som det er tilfældet med mange andre hunderacer, som ikke har udført deres oprindelige funktion i årevis. Problemer kan opstå når hundene bliver taget ud af deres naturlige miljø og gjort arbejdsløse. De fleste hundeejere ved, hvad der kan ske, når deres hunde ikke har noget at tage sig til, hundene skal nok finde på noget at lave! For de vogtende hyrdehunde vil dette ofte komme til udtryk i en vogten af deres flok - deres mennesker, andre dyr i hjemmet og af ejendommen. En god ting synes mange, men problemet er, at hundenes instinkt er at se alt, som ikke hører til i deres flok og på deres ejendom, som en trussel, altså gæster m.m. Hundene er desuden vant til at arbejde selvstændigt og reagere uden kommando fra deres ejer, så hundene vil vogte og forsvare en trussel helt instinktivt. Instinktet er at slå truslen ihjel. Mange bliver fascineret af disse hunde, idet de beskrives som gode med voksne, børn og andre dyr, men det gælder altså så lang tid de tilhører hundens egen flok. Desuden snydes man let af deres udseende, de ligner bestemt ikke kamp- og muskelhundene, men nærmere nogle store "bamser" med deres ofte kraftige pels. Pelsen yder beskyttelse mod ulve og bjørnes tænder og er oftest lys, så hundene kan gemme sig blandt fårene og vente til truslen er inden for en rækkevidde, hvor de kan få fat i den. Hanne understreger at hun ligesom med kamp- og muskelhunde ikke mener der er noget i vejen med hundene, de gør simpelthen blot det de er avlet til. Overvejelsen ligger i om hvorvidt det er fair for både hunde og mennesker at bringe disse hunde ind i danske hjem.

Tidligere tiders syndebukke

Hanne sluttede aftenen af med at se tilbage på de hunderacer som gennem tiden har været frygtet og udskældt og fortalte, hvordan man for få år siden frygtede både Schæfere og Rottweilere. Hanne fortalte, at de individer som ønsker en hund der er "sej" at se på og ikke er som "familien Danmarks labrador" altid vil kunne finde en race, eller en blanding, der kan leve op til deres ønsker. De kamp- og muskelhunde vi ser nu er simpelthen mode - som f.eks. Rottweileren var engang. Hanne understregede, at hun ikke mener et forbud mod enkelte racer vil løse problemet med farlige hunde. Det er et socialt og menneskeligt problem, ikke et raceproblem. Kompetente hundeejere og veltrænede og velsocialiserede hunde er vejen frem.

Ingen interesse fra pressen

Desværre kunne vi ikke friste pressen til at dække foredraget, der bød på en mere nuanceret og saglig fremstilling af kamp- og muskelhunde, end der generelt er blevet tegnet af pressen og politikere i medierne på det sidste. Til gengæld var der til vores store glæde opbakning omkring arrangementet både fra vores klienter, hundeklubber og hunde-interesserede, der kom langvejs fra.

En stor tak til vores sponsorer Dechra (Specific foder), Ceva (DAP og Feliway) og Petlink GPS, til alle de fremmødte og til Hanne Friborg for en oplysende aften.