Freja i løbetid
Min lille franske bulldog, skulle komme i løbetid i foråret. Det
hele var planlagt til at vi kunne holde sommerferien hjemme med en
barslende hund og små hvalpe. Meeen, som bekendt kan mennesker ikke
styre alt, og da slet ikke løbetider!!! Så kræet kom selvfølgelig
ikke i løbetid. Men hvad gjorde det også, så fortsatte vi jo bare
med agility, som hun nyder meget. Sommerferien skulle vi såmænd nok
få til at gå på anden vis.
I slutningen af juni kom hun så i løbetid og vi diskuterede om vi
nu skulle have hende parret, eller lade være. Hvalpene ville jo i
givet fald komme til semesterstart, hvor både min mand og jeg har
travlt på uddannelsesinstitutionerne.
Vi vovede pelsen og fik hende parret den 9. og den 11. Juli,
og så kunne vi jo spændt læne os lidt tilbage og vente på hun
skulle blive rund. Det blev hun heldigvis, men modsat hendes mor
Fie, var hun slet ikke plaget af kvalme, madlede eller andre
symptomer. Vi overvejede om hun mon var falsk drægtig, så vi tog
turen til dyrlægen (og dyr er han) og fik hende scannet. Jo, den
var god nok, der var i hvert tilfælde mindst én hvalp.
Da franske bulldogger har svært ved at føde selv pga. deres
store hoveder og tætte kropsbygning, og pga. hendes mor havde
problemer med fødslen, tog vi valget og bestilte kejsersnit, så alt
kunne planlægges og foregå stille og roligt.
Onsdag den 9.9.09 stod jeg med en glad og livlig hund på
dyrehospitalet, om end hun var noget forundret over hvor
morgenmaden var blevet af. Alle dyrlæger og veterinærsygeplejersker
kom og hilste på og havde stor forventningsglæde til det
forestående kejsersnit. Som en af dyrlægerne udtrykte det, var
kejsersnit hos dyr ofte noget der opstod akut og tit midt om natten
eller i weekenden hvor der ikke var meget personale. Så de så det
som et privilegium at kunne tilrettelægge alt stille og roligt.
Min mand skulle undervise den dag og jeg skulle holde et oplæg
på en stor konference i Tinghallen i Viborg med mange tilhørere fra
både sundhedsvæsnet, uddannelsessektoren og det politiske system,
så vi var tvunget til at overlade Freja i dyrlægernes
varetægt. Vi aftalte, at vi hentede Freja og hvalpe så snart vi
kunne slippe fra vores aktiviteter.
Ved middagstid ringede dyrehospitalet mig og op meddelte at de
havde både gode og mindre gode nyheder. Freja havde fået to tæver
og to hanner som var lige som de skulle være mht. vægt, længde
m,.v. men Freja havde det ikke godt. Hun havde blødt meget under
operationen og de havde svært ved at stoppe blødningen igen.
Livmoderen ville ikke trække sig sammen, så derfor fortsatte hun
med at bløde. Til sidst havde de stået i valget mellem at hunden
kunne risikere at forbløde og dø, eller fjerne hendes livmoder og
valget blev heldigvis at fjerne livmoderen på hende. De meddelte
hun var ved at vågne af narkosen men var meget svag, så de havde
sat fast vagt på hende. Hendes hæmatokrit (blodets størkningeevne)
var meget lav. Hvalpene havde det heldigvis fint.
Så skyndsomt som muligt forlod jeg konferencen og ankom til
dyrehospitalet hvor en bleg og træt hund og fire livlige hvalpe tog
imod mig. Vi kørte hjem og fik dem installeret i den dertil
forberedte hvalpekasse.
Dagene efter blev Freja heldigvis kvikkere og blev efterhånden
super god til at tage sig af hvalpene. Men når man nu bliver mor,
så skal man altså nok selv bestemme hvor ens afkom skal sove. Flere
gange holdt hvalpene flyttedag. Freja tog dem i munden en efter en
og bar dem hen i den fælles hundekurv som Fie og Freja har delt de
sidste tre år. Desværre er den af kurveflet, så den lider nok en
grum skæbne når hvalpene begynder at bide i alt hvad der er
interessant. Men det må vi bære over med. De kære små skal jo også
være her.
De første dage efter fødslen skulle Freja overvåges i døgndrift,
for at se om hun fik det bedre, så jeg har sovet på en madras de
første nætter side om side med hundene. Og det er bestemt ikke
meget søvn det bliver til med en smerteplaget hund og diende
hvalpe. På én eller anden måde så må hun kunne tælle dem. Hun
holder fuldstændig justits med at de alle fire er indenfor
rækkevidde.
De dage vi har undervisning, har hvalpene barnepige i form af
menneskesønnens bedsteforældre. Så hele familien har været
involveret i Frejas første og desværre sidste barsel.
Hundene har fuldstændig taget dyrehospitalet med storm, så de er
blevet udnævnt til månedens patient på hjemmesiden, men det ved
Freja jo ingenting om. Hvad angår Fie, som jo nu blev bedstemor, så
har hun måtte indse, at ikke alt er en bedstemor værdig. Freja vil
ikke tillade hende at komme nær hvalpene. Men når hvalpene er rene
og mætte og Freja lister væk fra dem, så sniger hun sig hen til sin
mor og bliver vasket, så alt er nok snart ved det gamle igen.
Agilityen, den må lige vente til januar, så regner vi med at
være klar igen. Lige nu er Freja fuldstændig udmarvet og bestemt
ikke et kønt syn. Hun ligner en misrøgtet hund, og det på trods af
hun bliver kræset for med alt den mad og lækkerier hun orker at
fylde i sig.
Bedste hilsner til alle
Pia og Freja