|
Ferietid betyder
for en del kæledyr pensionsophold. Det kan være svært at vide, hvad
man skal være opmærksom på, hvis man aldrig har prøvet at have sit
dyr i pension. I det følgende har vi listet nogle af de ting man
bør være opmærksom på.
Overvejelser inden opholdet
-
Vær ude i god tid, specielt i ferie-højsæsonen, pladserne på
pensionerne bliver ofte meget hurtigt optaget
-
Vær kræsen med valget af pension, hygiejnen og
pasningen af dyrene skal være i orden
-
Spørg venner, familie eller dyrehospitalet om de har
god erfaring med en hunde- eller
kattepension
-
Besøg de pensioner du overvejer inden selve opholdet -
må man ikke besøge stedet eller se dyrenes f orhold, bør stedet
fravælges
-
Tjek om burene ser solide ud, katte kan klemme sig ud
af små revner
-
Spørg om, hvordan og hvor ofte hunden bliver luftet
eller aktiveret
-
Tjek pensionens vaccinations-politik, de fleste
pensioner kræver at hunden eller katten bliver vaccineret
hvert år
-
Der bør være en fast dyrlæge tilknyttet stedet som kan
tilkaldes, hvis det bliver nødvendigt
-
Hvis du ved aflevering af dyret, skriver du under på en
attest som giver pensionen ret til at tilkalde dyrlæge for
din regning, hvis dyret bliver sygt, er en ekstra sikkerhed for dig
som ejer
-
Pensionen bør kunne sørge for at medicinere et dyr som
fast får f.eks. smertestillende
-
Spørg efter, hvem der lufter hundene - dette ansvar bør
ikke lægges i hænderne på f.eks. skolepraktikanter
-
Pensionen bør være villig til at give dyret dets eget
medbragte foder
-
Det kan være en rigtig god ide at lade hunden komme på
et kort pensionsophold i et døgns tid, inden det længere
pensionsophold, så hunden ikke kastes ud i lang tids adskillelse
første gang. En god pension vil prøve at gøre det første
korte ophold til en positiv oplevelse, så hunden næste gang den
kommer, er mere tryg ved oplevelsen
-
Gør oplevelsen endnu bedre ved brug af DAP og/eller
Zylkène - læs mere på vores hjemmeside under
"artikler"
-
Vær sikker i din sag, inden du tager på ferie, du skal føle
dig tryg og ved at dit kæledyr er i gode hænder, så ferien
kan nydes. Kom i god tid, det skal ikke være stressende at
aflevere dyret i pension
-
Et tæppe eller en kurv hjemmefra er rart for dyret at have
med, katte vil foretrække at have deres transportkasse med
under hele pensionsopholdet som en tryghed. Vær dog opmærksom på at
hunde godt kan finde på at bide tæpper og kurve i
stykker.
-
Kan din hund finde på at bide eller din kat kradse i
stressede situationer, hvor fremmede håndterer dem, så vær
ærlig og fortæl det til personalet - så kan de passe på og undgå
dårlige oplevelser for både dem selv og dyret
Pasning hos familie og
venner
De fleste kæledyr ville nok foretrække denne løsning.
For hundens vedkommende vil det være enten at blive passet ude i
venner eller families hjem eller at de flytter ind og bor ved
hunden i dens hjem. Katten vil ofte være mest tilpas ved at blive i
eget hjem og blive tilset, fodret og få frisk drikkevand en eller
to gange om dagen. De mindste kæledyr, marsvin, kaniner m.m. kan
godt passes ved andre. Husk: hvis dyrene passes hjemme, skal de
tilses hver dag - det er faktisk lovpligtigt!
Dit kæledyr skal være i gode hænder, bemærk at Sasha
har et DAP halsbånd på.
|