Alle
der har prøvet at give en kat piller og tabletter ved at det kan
være frygtelig besværligt og at man risikerer at bide både bidt og
kradset. Der findes mange teknikker, men som katteejer er det altid
lidt sværere når katten er på hjemmebane og dermed ikke så
samarbejdsvillig som ved dyrlægen.
Mange katte og katteejere vil derfor ånde lettet op over at kunne
anvende en anden metode, nemlig en ormekur man kan dryppe i nakken,
ligesom man kender det fra forskellige typer loppemidler.
"Profender spot-on" er en ormekur som virker mod de indvoldsorm som
ens kat typisk bliver smittet med f.eks. spolorm og
bændelorm.
Profender gives ved at skille pelsen kattens nakke og tømme
pipettens indhold ud på huden. Fra huden transportens Profenders
aktive stoffer ud i tarmen, hvor orm oftest lever. De døde orm
kommer ud sammen med kattens afføring, hvor de ofte er mere eller
mindre opløste.
Profender findes i tre pakningsstørrelser til små,
mellem og store katte. Hver pakning indeholder to pipetter. En
enkelt pipette er en kur som dræber de orm katten er smittet
med.
Profender kan bruges til killinger ned til otte ugers alderen med
en vægt på min. 500 gr. samt til drægtige og diegivende
katte.
Husk at Profender behandler eksisterende orm, men
forebygger ikke smitte! |