Transport af din kat - 11 sikre tips

Dæk transportkassen med et tæppe under transport og dyrlægebesøg Dæk transportkassen med et tæppe under transport og dyrlægebesøg Placer din kat i vores katteparkering, som er hævet over gulvet Placer din kat i vores katteparkering, som er hævet over gulvet

Her har vi samlet 11 gode tips til transport af din kat

 

1) Kør aldrig med din kat løs i bilen. Den kan forstyrre dig som fører og i værste fald give anledning til en ulykke.

2) Vælg en solid transportkasse, så din kat ikke kan stikke af fra den. Vi anbefaler du køber en, hvor låget kan tages af, så den utrygge kat fx kan undersøges i bunden af sin transportkasse. Alternativt kan man også bruge transportkasser med en skuffe der trækker katten ud. Spørg os gerne til råds.

3) Lad transportkassen stå fremme i dit hjem. Den skal stå et sted hvor katten betragter den som "en del af møblementet". På den måde vil kassens duft være tryg, katten er vant til at se kasse, ligge i kassen og vil derfor være mere tryg ved transport. 

4) Gør transportkassen så behagelig som mulig, læg et tæppe, et stykke tøj med din eller din kats duft i kassen. Du kan forsigtigt tørre din kats ansigt med en blød klud og lægge i transportkassen sammen med et blødt underlag. Du kan med fordel bruge Feromoner i denne proces for at vænne din kat til transportkassen. Tag gerne et ekstra underlag med til hjemturen, hvis din kat skulle have et uheld i kassen.

5) Hvis din kat ikke frivilligt går ind i transportkassen kan du forsøge at bakke den ind. Brug rolige bevægelser og snak gerne til den med en beroligende stemme. Alternativt kan du sætte transportkassen på højkant (få gerne en hjælper til at holde kassen) og sænk katten ned i kassen. Husk hele tiden rolige bevægelser og stemmeføring.

6) Når du er i bilen, skal du sikre at transportkassen ikke vælter rundt under kørsel. Du kan sætte den fast på gulvet bag forsædet eller med sikkerhedsselen. Læg et tæppe over kassen, som dækker kassen helt. Det vil berolige din kat

7) Kør forsigtigt med katten, undgår høj musik og tal gerne stille til katten, så den kan høre du er der. Jo mere rolig du er, des roligere kat.

8) Når du går ind på klinikken med transportkassen, skal du bære den stille og roligt. Undgå at tippe, bumpe den mod dit ben eller svinge med den. På den måde kan katten bedre sidde stille i kassen.

9) Når du kommer frem til Kjellerup Dyreklinik skal du placere transportkassen på skranken mens vi sætter en duftkat med beroligende feromoner fast på kasse og tager imod jer. Gå herefter stille og roligt hen i vores katteventeværelse og sæt transportkassen i vores Katteparkering (der er hævet over gulvet). Har du ikke et tæppe med hjemmefra, har vi et tæppe du kan låne.

10) Husk samme procedure på turen hjem fra dyrlægen. Synes du katten er mere rolig på hjemturen, kan du med fordel selv investerer i en spray med Feliway, så du kan spraye de beroligende feromoner hjemmefra.

11) Har du flere katte, bør du give dem hver sit transportbur. Er det kun den ene der har været til dyrlægen, skal du lade din kat blive i transportkassen når du kommer hjem for at se hvordan de andre katte reagerer. Reagerer de helt normalt lukker du bare katten ud. Fornemmer du spændinger mellem kattene (det skyldes sandsynligvis at katten lugter af klinikken), bør du holde dem adskilt i 24 timer til de igen har fælles duft og kan lukkes sammen.

kilde: Royal Canin

Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop