Har din kat slidgigt?

Slidgigt er en fremadskridende degenerativ ledsygdom, som er kendetegnet ved, at ledbrusken efterhånden nedbrydes. I alle led er knogleenderne dækket af elastisk brusk, som virker stødabsorberende.

Leddet er desuden omgivet af en ledkapsel, der danner ledvæske, der fungerer som smøremiddel. Når et led angribes af slidgigt, også kaldet artrose, sker der en udtynding af brusken, ledvæsken bliver ”tyndere” og leddet begynder at gøre ondt.

Det er som regel de store led i hofter, knæ, albuer og skuldre, der angribes, men det kan også blive galt i ryggen.

Hvordan er symptomerne på gigt?

At katte kan have gigtsymptomer har indtil de senere år været ret upåagtet. Men fordi mange katte efterhånden opnår en temmelig høj levealder, er der ved at komme fokus på denne lidelse.
Gigt hos katte er meget anderledes end hos hunde, hvor der typisk er besvær med at rejse sig, stivhed og evt. halthed på et eller flere ben.

Den gigtplagede kat udviser mere diskrete symptomer, som man nemt kan overse. Katten sover lidt længere, hopper ikke så højt op som tidligere og skal tit bruge en ”mellemstation” – f.eks. en stol – for at komme så højt op, som den gerne vil. Den passer måske ikke sin pels så godt som tidligere, så den bliver filtret og fedtet ligesom neglene pludselig bliver for lange pga. manglende slid.

Desuden kan katten få et unormalt urinerings- og afføringsmønster og blive urenlig. Det er sjældent, at katten udviser halthed og den klager sig heller ikke.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen slidgigt?

En grundig klinisk undersøgelse, hvor de mistænkte led bøjes og strækkes, sammenholdt med vurdering af kattens tilstand, humør, sygehistorie m.m. vil som regel afsløre, hvor det er galt. Udvidet undersøgelse med røntgen er et godt hjælpemiddel til at fortælle, hvilke led, der er angrebet og hvor slemt det står til. Udtagelse og mikroskopi af ledvæske kan ligeledes være en god hjælp.

Hvordan behandles slidgigt?

Når først de sygelige forandringer er opstået i leddet, er tilstanden blevet kronisk og uhelbredelig og behandlingen vil rette sig mod at hjælpe katten mest muligt og mod at hindre lidelsen i at udvikle sig yderligere. Der er adskillige ting, man som ejer kan gøre og det vil være en god idé at foretage flere af dem samtidig.

• Medicinering:Man kan reducere smerterne væsentligt ved at give et af de såkaldte NSAID-lægemidler (nonsteroide antiinflammatoriske stoffer). Denne medicin kan gives på forskellige måder, og sammen med din dyrlæge kan I finde den variant, der passer bedst til din kat. Man må ALDRIG selv forsøge sig med at give katten smertestillende medicin. Katte er meget følsomme overfor kemiske stoffer, f.eks. dør de af at få paracetamol (Panodil o.l.)
• Overvægt: Det er særdeles vigtigt, at der tages hånd om en eventuel overvægt. Jo mere vægt, desto større skade. Det er svært at slanke en overvægtig kat med gigtproblemer, da den selvsagt ikke har lyst til at bevæge sig ret meget. Det bedste vil være at bruge et specialfoder mod overvægt og undlade at give godbidder og ”hyggemad”. Der er udviklet foder mod overvægt, som dæmper kattens sultfølelse, men det vil alligevel kræve en målrettet indsats af ejeren at give foderet i afmålte doser. Katten vil ikke synes, at det er noget ”hit” at blive sat på slankekur. Det kan være en stor hjælp at få vejledning og hyppige vejninger af katten hos veterinærsygeplejersken eller dyrlægen. 
• Kosttilskud:Det er videnskabeligt bevist, at der er stor gavnlig effekt af en bred vifte af stoffer på smertende gigtramte led. Umættede fedtsyrer fra fede fisk med et højt indhold af omega 3 og 6, glucosamin, grønlæbede muslinger, MSM (methyl-sulfonyl-methan) m.m.
• Leddiæter:Der er hos mange foderfirmaer nu udviklet specialfoder med indhold af et udvalg af de ovennævnte stoffer, flere af dem tager også højde for overvægt.
• Motion:Er godt for stive led. Man må prøve at opmuntre katten til at bevæge sig. Som regel går det bedre, når den smertestillende medicin begynder at virke.
• Kulde:og gigt er en dårlig kombination. Gigtplagede katte vil ofte af sig selv lægge sig, hvor der er lunt f.eks. fra gulvvarme, radiator eller brændeovn og om vinteren holder de sig mere indendøre.

Hvad er fremtiden for din kat, hvis den har gigt?

Gigt er en invaliderende, fremadskridende sygdom, som desværre ikke kan helbredes. Efterhånden som katten bliver ældre vil dens muskler også svinde og der skal derfor være fokus dens bevægelighed.

På et tidspunkt vil tilstanden være så fremskredet, at katten, på trods af behandling, ikke længere har en god livskvalitet og man må som ansvarlig katteejer lade den få fred.

Kan gigt hos katte forebygges?

Katte er fra naturens hånd adrætte og bevægelige dyr, som egentlig ikke er disponerede for at udvikle gigt. Den klart værste faktor til at udvikle gigten er overvægt gennem et langt liv. Da langt de fleste katte bliver kastreret eller steriliseret i en ung alder og derved får en tendens til overvægt, består kunsten i at holde dem nede i vægt ved at fodre med et kvalitetsfoder i afmålte doser.

Man bør fodre efter livsstadier: killing – voksen – senior. Høj alder, over 15-16 år, giver i sig selv ofte gigtproblemer.