Vaccinationsprogram til kat

En killing kan vaccineres første gang omkring 8 ugers alderen (1. basisvaccination). Dette er især vigtigt hvis moren ikke er vaccineret. Killingerne vaccineres derefter ved 12 og 16 ugers alderen. For maximal beskyttelse, skal kattene derefter vaccineres 1 gang årligt.

Indekatte uden nogen former for kontakt til andre katte kan evt vaccineres sjældnere, men det anbefales stadig at de kommer til en årlig sundhedsundersøgelse.

Det er vigtigt at overholde de max ca 4 uger mellem basisvaccinationerne, da det ellers ikke er sikkert at vaccinen dækker ordentligt, og katten skal i så fald gennemgå et nyt basisvaccinationsprogram (2 vaccinationer med 4 ugers mellemrum)

På Kjellerup Dyreklinik vaccineres mod:

  • Kattesyge, som er en alvorlig og ofte dødelig sygdom
  • Katteinfluenza, der er giver feber, nysen, hoste og flåd fra øjne. Kattene kan blive kronisk syge og kan være mere modtagelige for infektioner og andre sygdomme.
  • Chlamydia, en smitsom bakterie, som giver øjenbetændelse hos kattene.
  • Leukæmivirus, der overføres med bid og er en alvorlig virus, der angriber knoglemarven.
Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop